Lampard fyret: Disse navne er i spil til at overtage Everton-jobbet
Det er kun spørgsmål om tid, før Everton bekræfter fyringen af Frank Lampard.
Adskillige engelske medier – heriblandt The Athletic – beretter, at Everton har valgt at ophæve kontrakten med Chelsea-legenden.
Nu skal Everton-ledelsen ud og finde en erstatning, hvor der er flere bejlere.
Ifølge The Times og Birmingham Live er en af kandidaterne den tidligere Wolverhampton- og Tottenham-manager, Nuno Espirito Santo.
LÆS OGSÅ: 7. januarsigning: Nu kommer Chelsea med bud
Portugiseren står i øjeblikket i spidsen for den saudiske klub, Al-Ittihad Club, og det vil angiveligt kræve £8 millioner at løsrive ham fra sin kontrakt.
Tidligere Leeds-manager, Marcelo Bielsa, er også i spil til managerposten.
Andre navne, som også kan komme i spil til jobbet, er Sean Dyche og Ralph Hasenhüttl.
LÆS OGSÅ: Massiv interesse: Manchester United-spiller har modtaget 9 tilbud