Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lampard forklarer: Derfor har jeg valgt Giroud i stedet for Abraham

Af Emil Eire Frerk Olsen
18.08.2019 Kl. 16:11
Chelsea-træner Frank Lampard har skiftet angriber efter blot én Premier League-kamp. Det forklarede han op til kampen.

Tammy Abraham startede i sæson-åbneren mod United, hvor han var meget uheldig med ikke at score et tidligt mål, da hans spark fra kanten af feltet ramte stolpen.

Da The Blues et par dage efter skulle spille Super Cup-finalen mod Liverpool, blev englænderen dog vraget til fordel for Olivier Giroud, hvilket igen var tilfældet mod Leicester.

Frank Lampard forklarede således for sin beslutning, da han op til kampen snakkede med Sky Sports:

– Jeg synes, at Tammy gjorde det godt (mod United red.), og desværre fik han ikke sin scoring. Havde han fået målet, havde det været en helt anden følelse for ham.

– Det vil være en sæson, hvor der vil være konkurrence oppe foran, og Oli (Giroud red.) scorede i weekenden, så derfor har jeg valgt at prøve ham igen, afslutter Lampard.

Giroud kom til Chelsea i januar 2018, hvor han sidenhen har nettet 19 gange i 65 kampe.

Annonce