Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lampard: Dette var mit eneste problem med Kanté

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
24.06.2021 Kl. 13:57
Den tidligere Chelsea-træner skamroser franskmanden, som han anser som verdens bedste "oprydder" på midtbanen.

N'Golo Kanté er tilbage på sit topniveau og blev efter en flot sæsonafslutning og Champions League-triumf omtalt som en spiller, der burde stå en chance for at vinde Ballon d'Or.

Det er ellers ikke mere end et år siden, at der sidste sommer var adskillige rygter om, at Frank Lampard var åben for at sælge den franske verdensmester – måske i forsøget på at signe Declan Rice i stedet, men dette var altsammen på rygtebasis.

Faktum var, at Kanté i sæsonen op til havde været meget skadet, men det klikkede heller ikke helt for den tidligere Leicester-profil under Frank Lampard, der ligesom sin forgænger Maurizio Sarri forsøgte at bruge Kanté i mere avancerede positioner.

Det fik Lampard en del kritik for, men nu har han selv løftet sløret for sit eneste problem med franskmanden – hvis man da overhovedet kan kalde det for et problem.

– Problemet, som jeg først og fremmest havde med ham, var, at det var svært at få ham til at holde igen til træning, for hver dag, når man gav ham frit spil, blev man næsten nødt til at hive ham ind igen, fordi han bare bruger så enormt meget energi på alt, hvad han foretager sig, fortæller Lampard til BBC.

Samtidig sætter Lampard også ord på, hvorfor han ikke brugte Kanté i en traditionel 6'er-rolle – den klassiske defensive midtbanespiller.

– En gammeldags 6'er ville dække området foran bagkæden, ligesom Claude Makelele gjorde det så godt for Chelsea for mange år siden. Men Kanté har meget mere til sit spil. Når man ser distancerne, han løber for at komme ind foran modspillerne, accelerationen og farten, er det noget helt specielt og unikt kun for ham, forklarer Lampard.

Annonce