Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lampard begyndte at arbejde på Hudson-Odoi forlængelse fra første dag

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
20.09.2019 Kl. 17:35
Callum Hudson-Odoi har netop forlænget sin kontrakt med Chelsea, hvilket også var højt på prioriteringslisten hos Chelsea-manager Frank Lampard.

Chelseas nye manager Frank Lampard var ikke sen til at begynde at arbejde på at forlænge kontrakten med stortalentet Callum Hudson-Odoi, der havde været rygtet til flere storklubber sommeren igennem – mestendels til Bayern München.

Den 18-årige englænders tidligere kontrakt ville udløbe til sommer, hvilket ville være katastrofalt for Chelsea – den manglende spilletid under Maurizio Sarri var angiveligt grunden til, at Hudson-Odoi ikke havde forlænget sin aftale tidligere, skriver Sky Sports.

– Lige da jeg fik jobbet, tog jeg kontakt til Hudson-Odoi for at sikre ham, at han var en del af mine planer, sagde Lampard til Sky Sports.

– Han er en ung fyr, som er kommet igennem akademiet her, klubben har arbejdet hårdt med ham, han har arbejdet hårdt for at komme på førsteholdet, og det føltes som om, at det var, hvad alle ønskede.

– Det var klubbens opgave at tage sig af kontrakten, men jeg ville sikre mig, at han vidste, at jeg ville have ham i klubben, fordi jeg tror på hans talent.

Callum Hudson-Odoi fik chancen for Chelsea i løbet af anden halvdel af sidste sæson, men hans sæson blev kortet af, da han fik en skade i akillessenen mod Burnley i april.

I sidste uge gjorde den stærke dribler comeback i en u-23 kamp for Chelsea mod Brighton, og han er nu på vippen til også at gøre comeback på Chelseas bedste mandskab, men det kræver hårdt arbejde ifølge Lampard.

– Jeg ved også, at med den femårige kontrakt underskrevet, så starter det virkelig hårde arbejde for ham, sagde Lampard.

– Han har alt foran ham. Vi ved, hvilket talent han besidder. Han har vist det i momenter for os, når han havde chancen, men jeg tror, at der er langt mere, og det er hårdt arbejde, der vil få det frem.

 

Annonce