Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Læserne har talt: Arsenal er ikke blevet bedre med ny manager

Af Morten Bruun Jørgensen
16.02.2019 Kl. 21:31
Læserne på PLBOLD.dk mener, at der ikke er sket en forbedring på Arsenal-holdet siden Unai Emery har overtaget roret fra Arséne Wenger.

I foråret sidste år meddelte Arséne Wenger, at han stoppede i Arsenal efter 22 år, og dengang mente mange, at det var et par år for sent. Da Unai Emery den 22. maj blev ansat som afløseren, var der mange meninger om spanieren – og det er der stadig.

Fredag lavede vi her på PLBOLD.dk en afstemning, som gik ud på, om the Gunners er blevet bedre under Unai Emery, end de var under Arséne Wengers ledelse i de seneste sæsoner.

Det viser sig nu, at kun 29 procent af de afgivne stemmer mener, at Unai Emery har forbedret Arsenal-mandskabet. 35 procent af stemmerne siger, at Arsenal var bedre under Arséne Wenger, mens de resterende 36 procent mener, at de to mandskaber er på samme niveau.

Efter Arsenals nederlag mod BATE Borisov var der enkelte tilhængere, som endda bad om at få Arséne Wenger tilbage som manager for London-klubben – læs mere om det lige her.

Annonce