Lækket billede: Wrexham på vej til at hente tidl. United-spiller
Wrexham er på vej til at hente en spiller med en fortid hos Manchester United, lyder det nu.
De Røde Drager har haft problemer med et hav af skader og karantæner i løbet af de seneste uger.
Læs også: Vild melding: To danskere på vej til Manchester United?
Eksempelvis gik de to angribere Jack Marriott og Steven Fletcher glip af tirsdagens 0-0-kamp mod Huddersfield som følge af skader, mens midtbanespilleren George Evans er ude med en længerevarende skade.
George Dobson og Andy Cannon er også tæt på at få karantæner.
Wrexham er efter sigende tæt på at hente den tidligere Manchester United-spiller Matty James på en kontrakt, der gælder frem til januar.
33-årige James er for tiden uden klub, efter at han i sommer forlod Bristol City.
Wrexham-podcasten RobRyanRed mener at vide, at en række Championship-klubber har vist interesse for den centrale midtbanespiller, der dog angiveligt nu skal en tur til League One.
Samtidig har podcasten delt et billede af James på det sociale medie X.
James tilbragte også ni år hos Leicester, hvor han var i perioden fra 2012 til 2021.
Læs også: 298 millioner: Tottenham favorit til at hente tidl. City-komet
Derudover bliver Wrexham også kædet sammen med Martyn Waghorn. Den 34-årige angriber tilbragte sidste sæson på lejeophold hos Derby, hvor han scorede syv mål i 24 kampe.