Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lacazette om Arsenals titelchancer: Vi har brug for et mirakel

Af Pelle Rigtrup
13.12.2017 Kl. 14:09
Alexandre Lacazette erkender, at der skal noget helt særligt til, hvis Arsenal skal løfte Premier League-trofæet i maj.

Arsenal har ikke vundet Premier League siden 2004, og det bliver formentlig heller ikke til en førsteplads i denne sæson. 

Efter 16 spillerunder har Arsenal 17 point op til Manchester City, og Alexandre Lacazette erkender da også, at det næppe bliver til et mesterskab i denne omgang: 

– Det bliver meget svært at vinde på nuværende tidspunkt. Vi har brug for et mirakel, hvis det skal lykkes, siger han ifølge Sky Sports.

– Det kræver, at City taber en del kampe, og det gør de næppe, hvis de fortsætter som nu. 

Lacazette mener dog ikke, at det vil være en fiasko, hvis City løber med mesterskabet for næsen af Arsenal: 

– Vores mål har altid været at slutte i top 4 og komme i Champions League. Hvis vi samtidig kunne vinde ligaen, ville det være fantastisk. 

Arsenal ligger på nuværende tidspunkt på 6. pladsen med to point op til Burnley på 4. pladsen. Aftenens kamp mod West Ham er derfor afgørende for the Gunners, hvis de vil tilbage i top 4. 

Annonce