Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

La Liga-præsident går i offensiven: Manchester City ødelægger fodbolden

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
21.05.2019 Kl. 11:56
La Liga-præsidenten Javier Tebas opfordrer UEFA til at give Manchester City karantæne fra Champions League.

Kubber som Manchester City og Paris Saint-Germain ødelægger fodbolden,  og de burde modtage karantæne fra Champions League for at bryde financial fair play-reglerne.   Sådan lyder angrebet fra Javier Tebas, præsidenten for La Liga.

Manchester City er som bekendt beskyldt for at have brudt UEFAs finansielle regelsæt.  Noget, klubben allerede er blevet straffet for en gang tidligere.  Nu er skytset atter rettet mod klubben, hvis ejer, Sheik Mansour,  angiveligt har brudt reglerne ved at finde måder at overføre penge fra sin egen formue til klubben.

Det er den slags metoder,  som er med til at ødelægge fodbolden, mener Javier Tebas.

– Hvis vi tillader, at der kommer penge ind i fodbolden, som ikke er skabt af fodbolden,  men i stedet stammer fra oliestater,  så er det ikke længere en sport.  Det er heller ikke længere end industri, siger Tebas ifølge Daily Mirror.

– Fodbolden bliver til et stykke legetøk, som nogle stater leger med.  Og når det er en leg, så begynder andre børn at lege med, og så ender man med at ødelægge hele systemet.

–  Det er derfor, at klubber som PSG og Manchester City kan sætte hele fodboldindustrien over styr, og det burde UEFA sætte en stopper for.

Javier Tebas har tidligere udtalt sig i kritiske vendinger om Manchester City,  og i forbindelse med Football Leaks og de seneste mod beskyldninger udtalte han også, at han gerne så Manchester City modtage den hårdest mulige straf.

Det håber han stadig rammer de engelske mestre og Paris Saint-Germain,  for de to klubber er ved at skabe en uheldig domino-effekt europæisk fodbold over,  mener La Liga-præsidenten.

– Hele problemet er, at Manchester City og PSG har skabt inflation i priserne på spillere,  så resten af de europæiske klubber bliver nødt til at bruge store summer på at kunne følge med disse klubber,  siger Tebas.

Annonce