Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kylian Mbappé til PSG: Jeg forlænger ikke

Af Emil Plovgaard
25.07.2021 Kl. 08:17
Franskmændene skal kigge sig om efter en erstatning til Kylian Mbappé.

Kylian Mbappés fremtidige muligheder hos Paris Saint-Germain hænger efterhånden i en tynd tråd.

Den 22-årige angriber har blot et år tilbage af sin kontrakt på Parc des Princes, og han har intet ønske om at forlænge den.

Det skriver den spanske avis Marca.

Dermed står PSG overfor at skulle tænke på en erstatning til franskmanden, som har scoret 132 mål i 171 kampe for den franske hovedstadsklub.

PSG har ellers bygget et slagkraftigt hold op til den kommende sæson med spillere som Gianluigi Donnarumma, Sergio Ramos, Achraf Hakimi og Georginio Wijnaldum, der alle er hentet til.

Og i maj fik franskmændene også julelys i øjnene, da Neymar skrev under på en tre-årig kontraktforlængelse. De var derfor også sikre på, at Mbappé ville følge efter.

Men allerede i forbindelse med EM-slutrunden fortalte angriberen, at han endnu var usikker på sin fremtid.

Kylian Mbappé skiftede til PSG fra Monaco i 2018.

Annonce