Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kun syv mål imod: Sheffield United har ligaens bedste forsvar

Af Michael Christiansen
22.10.2019 Kl. 18:19
Oprykkerne har imponeret stort defensivt. Det viser statistikkerne også.

Sheffield United vandt mandag aften 1-0 over Arsenal. Det betyder, at oprykkerne placerer sig på en flot niendeplads i Premier League.

Holdets succes bygger i høj grad på en bundsolid defensiv. Faktisk sammenlagt den bedste i ligaen. Det viser tal fra Sky Sports.
Med resultatet er Sheffield United nemlig oppe på fire clean sheets i denne sæsons ni kampe. Det er en rekord, holdet deler sammen med Manchester City.

Liverpool, Chelsea, Manchester United og Arsenal har til sammenligning kun holdt nullet to gange.

Tottenham er blot noteret for et clean sheet.

Samtidig har Sheffield United kun lukket syv mål ind i de ni første runder. Det er – sammen med topholdet Liverpool – færrest af alle hold i ligaen. Leicester og Manchester City følger efter med henholdsvis otte og ni indkasserede mål.

Godt gået af et oprykkerhold.

Annonce