Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kun otte senior-markspillere klar: Danskerklub i knæ

Af Rasmus Leth
08.01.2022 Kl. 15:01
Det er et hårdt ramt Leicester City-mandskab, der i dag tager imod Watford i tredje runde af FA Cuppen.
Det har ikke været nogen nem sæson for Leicester City, der i øjeblikket ligger nr. 10 i Premier League. 
 
Til dagens vigtige FA Cup-kamp mod Watford, der ligger nr. 17 i Premier League, er der kun otte markspillere fra førsteholdet med; Harvey Barnes, James Maddison, Ademola Lookman, Ayoze Perez, Hamza Choudhury, Youri Tielemans, Marc Albrighton og Jannik Vestergaard. 
 
Samtlige otte spillere er i startopstillingen, og dette betyder, at klubben kun kan skifte ungdoms-markspillere ind. 
 
Ved siden af Jannik Vestergaard starter 21-årige Lewis Brunt, der i det daglige spiller Leicester City U23. 
 
Kasper Schmeichel starter på bænken. 
 
Covid-19 er i øjeblikket på spil i flere Premier League-klubber, men for Leicester City gælder det, at der blandt de fraværende, Jamie Vardy, Ryan Bertrand, Ricardo Pereira, Patson Daka, Caglar Soyuncu, Jonny Evans, Wesley Fofana, James Justin, Wilfred Ndidi, Kelechi Iheanacho og Daniel Amartey, ikke er snak om smitte – otte skader og tre AFCON-deltagere er skyld i fraværet. 
 
FA Cup-kampen mellem de to hold fløjtes i gang kl. 16 på King Power Stadium. 
Annonce