Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

For kun to millioner kroner: Wolves jagter midtbane-scoop

Af Emil Eire Frerk Olsen
08.06.2020 Kl. 17:18
Wolves har angiveligt henvendt sig hos israelske Hapoel Tel Aviv omkring tilgængeligheden af midtbanespilleren Emmanuel Boateng.

Premier League er med afstand Europas rigeste liga, hvorfor vi i transfervinduer ofte ser store handler blive indgået af selv de lavest rangerede klubber i tabellen.

I dette sommervindue er økonomien dog presset hos de fleste klubber som resultat af coronakrisen, men det afholder ikke en klub som Wolves for overhovedet at handle.

Ulvene har i stedet tyet til mere uortodoks scouting, hvor de har fundet frem til den ghanesiske midtbanespiller Emmanuel Boateng, der til dagligt spiller for israelske Hapoel Tel Aviv.

Det erfarer et ghanesisk fodboldmedie ved navn Kickgh.com, der beretter, at Wolves har meldt sig ind i kampen og forhørt sig om 22-årige Boateng, der angiveligt også skulle have interesse fra klubber i Italien, Belgien og Danmark.

Boateng er en atletisk og fleksibel midtbanespiller, der kan gøre sig på flere forskellige pladser, og så har han en ret beskeden salgspris.

Ghaneseren vurderes nemlig til blot to millioner kroner på Transfermarkt.de, hvilket endda er et markant højere beløb end, hvad Hapoel Tel Aviv købte ham for i 2018, hvor de blot betalte 350.000 kroner for hans underskrift.

Annonce