Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kun 186 millioner: Newcastle kan hente Inter-angriber

Af Redaktionen
26.06.2022 Kl. 10:27
Newcastle er efter sigende den eneste klub, der er inde i billedet til Inter-angriber.

Inter forsøger at gøre plads til både Romelu Lukaku og Paulo Dybala i angrebet frem mod næste sæson, og det betyder, at den italienske storklub skal sælge ud.

En af de spillere, som det kan gå ud over, er argentinske Joaquin Correa, og det er ganske interessant set med Newcastles øjne.

Ifølge Gazzetta dello Sport er The Magpies nemlig den eneste klub, der er inde i billedet til den 27-årige spiller, og det betyder, at prisen for den tidligere Lazio-profil ikke skrues i vejret.

Faktisk siges det, at Inter er klar til at acceptere et bud på bare 25 millioner euro – svarende til 186 millioner kroner, fordi klubben risikerer at blive overbefolket i forreste geled.

Nyheden kommer på et godt tidspunkt for Newcastle, som længe har været på jagt efter en angriber.

Navne som Hugo Ekitike og Dominic Calvert-Lewin er blevet nævnt, men de forventes begge at koste mere end det dobbelte af Correa, som er en spiller, der fungerer bedst sammen med en angrebsmakker.

Annonce