Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kryds fingre for Cavani - For Atletico har Lacazette som Plan B

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.01.2020 Kl. 18:23
Sky Sport skriver, at Atletico Madrid anser Arsenal-angriberen som et muligt alternativ til Edinson Cavani.

Miguel Angel Gil Marin, Atletico Madrids administrerende direktør, er lige nu i Paris for at forhandle med Paris Saint-Germain-præsident Nasser Al-Khelaifi over Edinson Cavanis mulige skifte.

Har det nogen interesse for dig, spørger du så? –  Svaret er både ja og nej, men det har det måske, hvis du er Arsenal-fan.

Cavani har kontraktudløb efter denne sæson og har længe været rygtet til Atletico Madrid.  Lige nu tyder alt på, at transferen kommer til at ske, men hvis ikke vender den spanske storklub i stedet fokus mod Alexandre Lacazette i Arsenal.

Det skriver Sky Sports tirsdag aften.

Skulle forhandlingerne om Cavani gå i vasken, er der selvfølgelig slet ingen garanti for, at  Arsenal ville sælge sin franske angriber,  men Londonklubben bør måske berede sig på bud fra den spanske storklub.

Annonce