AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
09:11:2019 17:55
Kriseramte og Eriksen-løse Tottenham skuffede hjemme mod Sheffield United

Sheffield United formåede at få et point med hjem fra Tottenham Hotspur Stadium, da de spillede 1-1 mod kriseramte Tottenham.


Tottenham skulle forsøge at komme lidt ud af deres svære periode med en hjemmekamp mod nyoprykkede Sheffield United, der har vist sig at være et stærkt Premier League-hold fra starten.

Tottenham var igen uden Christian Eriksen, der har været under massiv kritik i denne sæson, men Tottenham kunne måske godt have brugt danskeren fra starten af opgøret mod Sheffield United.

Nyoprykkerne startede nemlig bedst, hvor de fra kampens start var ovenpå og overraskende sad på kampen.

Pochettinos tropper blev presset tilbage, og det så ikke ud til, at de med onsdagens sikre sejr i Champions League ude mod Røde Stjerne havde fået løst deres problemer.

Sheffield United skabte de bedste muligheder i første halvleg, og de kom også utrolig tæt på føringsmålet, da Lundstrams afslutning prellede af på opstanderen.

Måltavlen lyste dog ikke i første halvleg, hvor Tottenham ikke var rigtig tæt på at true modstanderens mål, Lo Celso havde Tottenhams bedste forsøg fra kanten af feltet, han sparkede dog et stykke forbi Sheffield Uniteds mål.

Tottenham kunne gå til halvleg efter en skuffende præstation, og på trods af at spillet ikke blev meget bedre fra starten af anden halvleg, så var det alligevel Tottenham, der bragte sig i front.

Son Heung-Min var målscoreren, og meget symptomatisk kom målet ikke efter godt Tottenham-spil, men efter en kæmpe fejl af Sheffield Uniteds Stevens, der forærede Tottenhams koreaner en fri mulighed foran mål.

Tottenhams føring stod ikke mere end et par minutter, før Sheffield United bragte balance i regnskabet. David McGoldrick kom først på Enda Stevens tværbold og scorede sikkert, men hvad nu med VAR.

Scoringen blev nemlig tjekket igennem via det famøse VAR-system, og målet blev efter nogle minutters overvejelse trukket tilbage på grund af en meget tvivlsom offside – ikke desto mindre kunne Tottenham ånde lettet op.

Det skulle dog ikke slå Sheffield United ud af kurs, de kløede ustandseligt på, og forløsningen skulle også komme, da Baldock slog et indlæg indover, bolden fandt ikke en Sheffield United-mand i feltet, i stedet strøg bolden direkte i mål til stillingen 1-1.

VAR var ikke færdig med at tjekke mål, men denne gang reddede systemet ikke det kriseramte Tottenham-mandskab – Sheffield Uniteds udligning stod til trone.

Flere mål kom der ikke på Tottenham Hotspur Stadium, og dermed kunne Tottenham-fansene endnu engang gå skuffede hjem, imens Sheffield Uniteds medrejsende fans uden tvivl var tilfredse med det ene point.

Tottenham befinder sig dermed i skrivende stund på en 12. plads, hvor Sheffield United overrasker positivt ved at befinde sig på 5. pladsen i Premier League.

De resterende resultater i Premier Leagues klokken 16-kampe ser således ud:

Burnley – West Ham 3-0

Newcastle – Bournemouth 2-1

Southampton – Everton 1-2

 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED