Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Krisen fortsætter: Veloplagte Brighton slog Arsenal

Af Pelle Rigtrup
05.12.2019 Kl. 22:13
Arsenal tabte her til aften igen point, da Brighton vandt med 2-1 på Emirates.

Tre point var et must for Arsenal, da de her til aften tog imod Brighton på Emirates, men det skulle vise sig at blive en noget vanskelig opgave for det kriseramte hjemmehold. 

Arsenal startede ellers fint ud, men i løbet af første halvleg åd Brighton sig ind i opgøret, og de udfordrede flere gange Arsenals vaklende defensiv. 

Med 10 minutter tilbage af halvlegen gik den så ikke længere for the Gunners.

Et hjørnespark landede efter lidt forvirring for fødderne af Adam Webster, der kunne sparke gæsterne i front til stor frustration for hjemmepublikummet, der kvitterede med at buhe Arsenal-spillerne ud ved pausefløjt. 

Om det skyldtes buh-råbene eller en pep-talk fra Freddie Ljungberg vides ikke, men Arsenal kom ud til pausen som et forvandlet hold, og efter få minutter kunne Alexandre Lacazette lade sig hylde som målscorer. 

Med 1-1 på måltavlen og et forvandlet Arsenal-hold lignede det den forventede hjemmesejr, men Brighton åd sig igen ind i opgøret, og med 10 minutter tilbage kom de igen i front. 

En velspillende Aaron Mooy sendte bolden ind i boksen, hvor Neil Maupay kunne heade Brigthon foran med 2-1. 

Herefter handlede det udelukkende om at holde føringen for udeholdet, mens Arsenal forsøgte at presse på. Til slut var det dog tættere på 3-1 end 2-2, men Leandro Trossard misbrugte en stor mulighed. 

Kampen sluttede dermed 2-1 til Brighton, og Arsenal har derfor stadigvæk ikke vundet i Premier League siden 6. oktober. 

Annonce