Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Krisen er stor i det spanske: Agüero & Co. må ikke spille for Barcelona

Af Jeppe Augustsen
23.07.2021 Kl. 07:58
Sergio Agüero og de nye signings i Barcelona kan ikke blive registreret endnu grundet klubbens økonomi.

Barcelona er i store problemer grundet den økonomiske situation i klubben.

De har indtil videre hentet Sergio Agüero, Memphis Depay og Eric Garcia på frie transfers, men de endnu ikke berettiget til at blive registeret i klubben, så de kan spille kampe. Det skriver GOAL.

Det skyldes, at de med deres nye signings vil gå over La Ligas løngrænse, og det er også grunden til, at Lionel Messi endnu ikke har forlænget.

Barcelona er nødsaget til at komme af med deres løntunge spillere som eksempelvis Philippe Coutinho, Miralem Pjanic og Samuel Umtiti, der alle tjener over 75 millioner kroner om året.

Sidstnævnte er de villige til at sælge for nul kroner, mens de gerne vil have penge for Philippe Coutinho og Miralem Pjanic. 

Philippe Coutinho koster €40 millioner, men Miralem Pjanic koster mindre, og Juventus skulle efter sigende være interesseret i at bringe ham tilbage. 

Annonce