Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Krisemøde! Manchester City-spillere hasteindkaldt efter nyheden om Champions League-karantæne

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
15.02.2020 Kl. 17:21
Manchester City er blevet tildelt karantæne i to år fra europæiske turneringer, fordi de har brudt reglerne om Financial Fair Play.

Efter nyheden om karantænen blev Manchester Citys spillere hasteindkaldt til et krisemøde med Manchester City-direktør Ferran Soriano.

The Telegraph reporterer, at inden for få timer efter nyheden kom frem, tog Manchester City-ansatte kontakt til spillerne for at indkalde dem til det pludselige krisemøde.

SMS- og WhatsApp-beskeder blev sendt ud, så de kunne få afholdt mødet denne lørdag ved frokosttid, skriver Daily Mail.

Det er opfattelsen, at Manchester City ønskede at samle spillerne, så Soriano kunne briefe dem om klubbens planer i den kommende fremtid, efter nyheden sendte chokbølger gennem fodboldverdenen, og straks skabte spekulationer om spillerne og managerens fremtid.

De forsvarende Premier League-mestre blev straffet af UEFA, efter de var blevet fundet skyldige i at have snydt med deres sponsorindtægter, der skulle gøre, at klubben havde omgået FFP-restriktionerne.

 

Annonce