Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kovending: Real Madrid-stjerne er alligevel med mod Chelsea

Af Morten Bruun Jørgensen
04.05.2021 Kl. 09:48
Real Madrid kommer alligevel til at kunne gøre brug af Marcelo onsdag aften.

Grundet tjansen som valgmand i forbindelse med kommunalvalget i Madrid stod Marcelo i sidste uge til at misse returkampen mod Chelsea i Champions League-semifinalen, men sådan forholder det sig ikke længere.

For nu skriver det store spanske medie Deportivo Cuatro, at brasilianeren rejser til London sammen med resten af Real Madrid-truppen i dag.

Han mødte op i valglokalet, men han har nu fået lov til at smutte fra sin tjans der, da en ældre dame har erstattet ham. Derfor kan han være med til at spille Real Madrid i Champions League-finalen, hvis det lykkes at sende Chelsea ud af turneringen.

Den første kamp mellem de to klubber endte 1-1, og her startede Marcelo på banen som venstre wingback.

Annonce