Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Koulibaly har truffet sit valg: Denne PL-klub vil stjerneforsvareren til

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
26.06.2020 Kl. 11:38
Denne gang er det Il Mattino fra Italien, der skriver, at Napoli-stjernen har taget en beslutning om, at han vil til en Premier League-klub.

Hvis Pep Guardiola og Manchester City ønsker ham, tyder noget på, at The Citizens ikke ville have problemer med at overtale Kalidou Koulibaly om et skifte til Etihad.

Tværtimod ligner det lidt, at den 29-årige Napoli-stjerne fisker efter et skifte til Manchester City. I går kunne journalisten Duncan Castles fortælle, hvordan Koulibaly ville foretrække et skifte til Pep Guardiolas mandskab, og nu bakker rapporter fra italiensk presse op om det.

Il Mattino skriver nemlig, at Koulibaly har truffet en endegyldig beslutning; Han vil til Manchester City – og ikke Liverpool, Manchester United eller nogen anden klub.

Samtidigt er der bred enighed om, at Manchester City er på markedet efter en midterforsvarer og en venstreback, så en signing af Koulibaly kunne måske være ideel.

Men den kommer til at koste. Førhen krævede Napoli mindst €100 millioner. Nu skulle prisen være tættere på €80 millioner, men det ville stadig udgøre en ny rekordsigning for The Citizens.

Det er en stor investering for en 29-årig i disse coronaprægede tider.

Annonce