Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Koulibaly åbner op for PL-skifte: Vi må se, hvad der sker

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
30.10.2020 Kl. 07:33
Napoli-stjernen insisterer på, at han elsker sin klub, men udelukker samtidigt ikke et skifte.

Kalidou Koulibaly er efterhånden noget nær fast inventar på rygtebørsen, og lige nu svirrer rygterne igen om et muligt skifte til Premier League i den nærmeste fremtid. Særligt Liverpool sættes i forbindelse med den 29-årige senegaleser, nu hvor Virgil van Dijk kan være ude resten af sæsonen.

Hovedpersonen har ikke selv sindssygt travlt med at pakke sine tasker og forlade den syditalienske by, men han udelukker det samtidigt ikke.

– Jeg elsker Napoli, og Napoli elsker mig, det er det vigtigste. Jeg har endnu tre år tilbage på min kontrakt, er rolig, og selvom der er hold, der ønsker at signe mig, er jeg her stadig, fortæller Koulibaly ifølge Goal.

– Jeg spiller på dette niveau og hjælper disse folk, fordi jeg ønsker at give noget tilbage til dem, men vi må se, hvad der sker i fremtiden.

I sommer var han længe et transfermål for Manchester City, men The Cityzens valgte i sidste ende at opgive forhandlingerne for i stedet at signe Ruben Dias.

 

Annonce