Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Koste hvad det vil: Napoli boss vil 'lænke sig' til Koulibaly

Af Emil Eire Frerk Olsen
21.07.2021 Kl. 20:47
Napolis nyudnævnte træner Luciano Spalletti virker ikke som en mand, der er interesseret i at lade Koulibaly gå denne sommer.

30 årige Kalidou Koulibaly har i snart været rygtet til Premier League i mere end tre år, men har gentagende gange lykkes Napoli at stå ved deres værdiansættelse af stopperen, som sideløbende er holdt tilfreds med situationen.

Denne sommer er senegaleseren tilgængelig for færre penge grundet en mere fremtræden alder så vel som et relativt snarligt kontraktudløb (2023), men det gør ikke napolitanerne det mere interesserede i at se Koulibaly forlade klubben.

Sådan forholder det sig i hvert fald hos Napolis nyudnævnte træner Luciano Spalletti, der ganske humoristisk udtalte her til aften, at man har overvejet at lænke sig til stopperen.

– Find mig, hvad som helst som jeg kan lænke mig til for at beholde Koulibaly, og jeg vil lænke mig fast der. Jeg håber han bliver, lød det kort og konkret fra Spalletti i et interview med mediet Napoli Report.

Koulibaly skiftede tilbage i 2014 til Napoli fra Genk, hvor han siden har spillet 283 kampe for I Partenopei. 
 
Han står samtidig noteret for 47 A-landskampe for Senegal, og faktisk også 11 U-landskampe for Frankrig, hvor han voksede op.
 

 

 

Annonce