Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kontrakten var på plads: Spanier trak sig fra Tottenham-job i sidste øjeblik

Af Jeppe Augustsen
14.06.2021 Kl. 15:24
Tottenham havde efter sigende en aftale på plads med den spanske træner, Julen Lopetegui, inden aftalen med Paulo Fonseca kom på plads.

Det lader til, at det kun er spørgsmål om tid, før Paulo Fonseca bliver offentliggjort som ny manager i Tottenham.

I forbindelse med det ledige managersæde i London-klubben har adskillige navne været kædet sammen med jobbet.

Nu kan den engelske journalist, Duncan Castles, afsløre, at de havde en aftale på plads med den tidligere spanske landstræner og nuværende Sevilla-træner, Julen Lopetegui. 

Tottenham var klar til at betale 37 millioner kroner for at løsrive ham fra sin kontrakt med Sevilla, og Duncan Castles hævder, at Tottenham havde forhandlet kontrakten på plads med den spanske træner.

Julen Lopetegui valgte dog at trække sig i sidste øjeblik, og det var af personlige årsager. 

Annonce