Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kontrakten er på plads: Eriksen bliver Real Madrids første sommersigning

Af Jeppe Augustsen
29.11.2019 Kl. 09:54
Spansk medie hævder, at Christian Eriksens sommerskifte til Real Madrid er på plads.

Christian Eriksen er længe blevet rygtet væk fra Tottenham, da hans kontrakt står til at udløbe efter denne sæson.

Danskeren er især blevet sat i forbindelse med Real Madrid, og hvis man skal tro det spanske medie, El Desmarque, bliver det også midtbanespillerens næste destination.

Mediet hævder, at Christian Eriksen har forhandlet det hele på plads med den spanske hovedstadsklub.

I flere måneder har de to parter forhandlet om de økonomiske vilkår samt danskerens rolle på holdet, og nu skulle det være på plads. 

Skiftet bliver først en realitet til sommer, når hans kontrakt udløber, og Christian Eriksen bliver Los Blancos' første signing næste sommer.

Real Madrid overvejede angiveligt at hente ham i januar for €30 millioner, men besluttede sig i stedet for at erhverve ham på en fri transfer. 

Annonce