Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kontrakten er på plads: City er et skridt nærmere på at signe sin Van Dijk

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
27.06.2020 Kl. 15:03
Manchester City er blevet enige med Kalidou Koulibaly om en kontrakt. Nu venter det store arbejde med at finde en pris for stjernen, skriver Sam Lee for The Athletic.

Både engelske og italienske medier skriver, at Kalidou Koulibaly ønsker et skifte til Manchester City, og nu bekræfter Sam Lee fra The Athletic, at The Cityzens og Kalidou Koulibaly er enige om en kontrakt. Der er dog ikke afgivet et officielt bud på den 29-årige Napoli-stjerne endnu.

Denne sæsons dårlige titelforsvar har vist, at Manchester City har brug for mindst én klasseforsvarer mere ved siden af Aymeric Laporte. Klubben har tidligere vist sig modvillige mod at spendere stort på både Virgil Van Dijk og Harry Maguire, men har måske indset, at det er dét, der skal til.

Spørgsmålet er så, hvor nemt Pep Guardiola og Co. kan få Koulibaly. Napoli-præsident Aurelio de Laurentiis har tidligere udtalt, at han krævede op mod €100 millioner for forsvareren. Der har dog været forlydender om, at Napoli var klar til at sænke prisen denne sommer, men de Laurentiis har aldrig været nogen nem mand at forhandle med.

 

Annonce