Arsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedSheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWest Bromwich AlbionWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
18:09:2020 08:20
Kontrakten er på plads: Arsenal er et skridt tættere på sin førsteprioritet

Den italienske journalist Nicolo Schira skriver, at Arsenal og Houssem Aouar er enige om vilkårene for en kontrakt.


Mikel Arteta skulle lige nu se Houssem Aouar som den manglende brik i Arsenal-puslespillet, og mens The Gunners arbejder på at skrabe pengene sammen til et bud på Lyon-midtbanespilleren, er der gode nyheder.

For Arsenal og Aouar skulle angiveligt være blevet enige om en kontrakt. Det melder Gazzetta dello Sport-journalisten Nicolo Schira.

Fabrizio Romano har også for nyligt berettet, at den 22-årige franskmand selv er åben for skiftet til Arsenal, så det er ikke utænkeligt, at det er rigtigt.

Er kontrakten på plads, vil det også betyde, at Lyon er villige til at sælge sin midtbaneprofil, da Ligue 1-klubben skal give tilladelse, før en klub som Arsenal må forhandle med en af franskmændenes spillere.

Lyon skulle dog kræve omkring £50 millioner for Aouar, hvilket Arsenal muligvis ikke har pengene til at betale lige nu. Man har dog allerede solgt Emiliano Martinez for omkring £20 millioner, og Lucas Torreira skulle også være tæt på et skifte tilbage til Serie A for omkring £20-25 millioner.

 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED