Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kontakten er taget: PL-klub viser interesse i tre United-spillere

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.06.2021 Kl. 11:21
Ifølge The Athletic bruger Steve Bruce sine kontakter i Manchester United til at blive holdt opdateret på tre af De Røde Djævles spillere.

Steve Bruce og Newcastle er på udkig efter forstærkninger til defensiven denne sommer, og der er mindst tre Manchester United-spillere, som The Magpies udviser interesse i.

Ifølge The Athletic er nordenglænderne interesseret i både Phil Jones, Axel Tuanzebe og Brandon Williams, og Bruce, der havde en stor karriere som aktiv for netop Manchester United, bruger angiveligt sine kontakter til klubben til at sondere terrænet forud for én eller flere handler.

Det er uvist, hvor højt United-trioen er placeret på Newcastles ønskeseddel, men der formentlig grobund for at nå frem til aftaler om hele trioen. Tuanzebe og Williams skulle ønske et lejeophold, og Phil Jones har ikke spillet en kamp for Manchester United i mere end et år og er næsten med garanti til salg, skulle en køber viser interesse.

 

Annonce