Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Konkurrence til PL-klubberne: Bayern vil have ombejlet Bundesliga-stjerne

Af Redaktionen
12.01.2021 Kl. 08:19
Bayern München melder sig ind i kampen om franske Dayot Upamecano fra RB Leipzig.

RB Leipzig må modtage mange e-mails i denne tid, for klubben har mange dygtige spillere, som de europæiske storklubber vil have fat i.

En af dem er franske Dayot Upamecano, der gennem længere tid er blevet rygtet til nogle af de allerstørste klubber i Europa.

Flere Premier League-klubber skulle også være interesseret i franskmanden – heriblandt Manchester United og Chelsea.

De kan nu se frem til enorm konkurrence i forsøget om at hente den 22-årige centerback fra RB Leipzig, der også tørner ud for det franske landshold.

Det store spanske medie, Marca, skriver, at Bayern München nu melder sig ind i kampen om Dayot Upamecano.

Den tyske storklub er nemlig på jagt efter en erstatning til David Alaba, som forventes at forlade klubben i denne måned.

Dermed ser det ud til, at Manchester United og Chelsea skal forberede sig på en budkrig mod den tyske gigant.

 

Annonce