Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Konkurrence til Eriksen: Tottenham har hollænder på radaren

Af Jeppe Augustsen
12.04.2019 Kl. 09:11
Tottenham er angiveligt interesseret i den hollandske midtbanespiller, Donny van de Beek.

Tottenham skrev historie i denne sæson, da de var det første mandskab i Premier League, som ikke hentede en eneste ny spiller i sommer- og vintervinduet.

Mauricio Pochettino er opsat på at bringe nye ansigter til Tottenham i det kommende transfervindue, og han vil efter sigende styrke midtbanen.

Ifølge den franske avis, L'Equipe, er Mauricio Pochettino interesseret i den hollandske midtbanespiller Donny van de Beek fra Ajax.

Den 21-årige midtbanespiller er fast mand på holdkortet for Ajax, og i sine 29 ligakampe i denne sæson står han noteret for otte mål og otte assists. 

Det bliver dog ikke uden kamp, da både PSG og Dortmund også er interesseret i Donny van de Beek.

Annonce