Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kongen vender tilbage: Mourinho vil hente Fellaini til Tottenham denne januar

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
09.12.2019 Kl. 09:12
José Mourinho ønsker at hente Marouane Fellaini til Tottenham.

José Mourinho har aldrig været bange for at genbruge den samme spiller for forskellige klubber, og nu skulle Tottenham-træneren angiveligt ønske at blive genforenet med ingen andre end Marouane Fellaini.

Det skriver belgiske La Derniére Heure.

Fellaini forlod Manchester United til fordel for Shandong Luneng midtvejs i sidste sæson og skulle nyde livet i den kinesiske liga.  Den hovedstødsstærke belgier har scoret 12 mål og lavet fem assists i 32 kampe.

Shandong Luneng nyder også relativt stor sportslig succes med en femteplads i ligaen og en plads i den kinesiske pokalturnering, som man dog tabte sidste fredag.

Men Fellaini fik lidt trøst i nederlaget, for få timer efter skulle Fellaini være blevet kontaktet af José Mourinho. Det erfarer La Derniére Heure.

Her skulle den nye Tottenham-træner have tilkendegivet, at han ønsker at blive genforenet med Fellaini og har gjort ham til en prioritet i vintertransfervinduet.

Mourinho skulle angiveligt synes, at hans nuværende Tottenham-hold mangler en spiller med de kvaliteter,  som belgieren besidder.

Derfor tyder det på, at Fellaini kan vende tilbage til Premier League 11 måneder efter, han forlod ligaen.

 

 

Annonce