Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Konaté: Han er en af de bedste i verden

Af Daniel Sichlau
08.09.2021 Kl. 17:58
Liverpools eneste sommerindkøb, Ibrahima Konaté, skamroser sin holdkammerat.

Ibrahima Konaté var en tiltrængt forstærkning til Liverpools bagkæde efter en rædselssæson med skader i hobetal.

Nu er den nye dreng i klassen på plads og han er ellevild over sin nye kollega i bagkæden, Virgil van Dijk, som Konaté kalder for en af verdens bedste. 

Det fortæller nyindkøbet til mediet Hypebeast.

– Virgil er utrolig. Jeg kan ikke vente med at spille ved siden af ham og lære fra ham. Han er virkelig en af de bedste i verden på den position.

Konaté fortæller også om første gang at der var interesse fra Liverpool. Noget han umiddelbart ikke troede på til at starte med.

– Da min bror fortalte mig det, troede jeg ikke på ham i første omgang, men så talte jeg med Klopp og fandt ud af, at det var seriøst. Det var fantastisk for mig.

– Fansene har vist mig en masse kærlighed og jeg er meget taknemmelig. De har allerede fået mig til at føle mig hjemme, selvom jeg ikke har været her særlig længe. Jeg er klar til at repræsentere dem på banen og gøre dem stolte.

Ibrahima Konaté kom til Liverpool F.C. fra tyske RB Leipzig. 

Annonce