Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kompany tager en sæson mere: City-fremtid er alligevel uvis

Af Morten Bruun Jørgensen
15.04.2019 Kl. 12:57
Vincent Kompany slår fast, at han også spiller i næste sæson. Han kan dog ikke garantere, om det bliver for Manchester City.

Der er ikke nogen spillere i Manchester City, der har været længere tid i klubben end Vincent Kompany, men efter denne sæson kan den store belgiske forsvarsspiller muligvis være fortid i klubben.

Han har gennem længere tid ikke lagt skjul på, at han gerne vil fortsætte i klubben, og at forhandlingerne mellem parterne ikke har hastet. Nu gør han det helt klart, at han med sikkerhed også spiller i næste sæson, men han tøver dog stadig med at sige, om det bliver i den lyseblå trøje.

– Åh ja, jeg spiller næste sæson. Jeg er en del af familien nu, så jeg vil håndtere situationen som var det i en familie. Vi bliver måske enige eller uenige, men det vil ikke ændre forholdet mellem mig og klubben. Men det er ikke en prioritet lige nu. Én garanti er, at jeg spiller og vil forsøge at vinde flere trofæer, fortæller Vincent Kompany til talkSPORT.

Den 33-årige midtstopper har været i den engelske klub siden 2008, men han har især fået store dele af de seneste sæsoner ødelagt grundet skader. I denne sæson har han dog alligevel optrådt 20 gange for the Citizens, men han har dog været fjerdevalg i det centrale forsvar bag Aymeric Laporte, John Stones og Nicolas Otamendi.

Annonce