Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kommentator vurderer: Dette er Arsenals største fejl de seneste 10 år

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
31.05.2020 Kl. 13:52
Talksport-kommentator Georgie Bingham mener, at Arsenal jokkede gevaldigt i spinaten, da klubben forlængede med Mesut Özil.

Arsenal skulle aldrig nogensinde have belønnet Mesut Özil med en kontrakt værd £350.000 om ugen, mener Talksport-kommentatoren Georgie Bingham.

Den tyske playmaker skrev under på den massive kontrakt, som gjorde ham til klubbens bedst betalte spiller, for to år siden, men sidenhen har han bestemt ikke vist sig at være pengene værd.

Derfor burde klubledelsen til denne dag fortryde, at man gav Özil forlængelsen.

– Jeg synes, der er tidspunkter, hvor Özil er blevet hængt til tørre og kritiseret uden grund. Men jeg synes også, at dét at forlænge med ham har været Arsenals største fejl de seneste 10 år, siger Bingham til Talksport.

– Jeg synes ikke, han fortjente den kontrakt til at starte med, og jeg synes, Arsenal var virkeligt dumme, da man belønnede ham med den. Hvis man var i samme position som ham, ville man forvente, viste ansvar og var den store stjerne for at bevise sin værd.

Sådan har det bare ikke været, selvom Özil måske kan få mere indflydelse under Mikel Arteta end under Unai Emery, som han umiddelbart kom dårligt ud af det med.

 

Annonce