Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League-legende: Jürgen Klopp bør hente denne dansker

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
08.01.2021 Kl. 15:26
Martin Keown mener, der er visse ligheder mellem den danske Southampton-profil og Liverpool-stjernen.

Virgil Van Dijk er måske verdens bedste midterforsvarer, når han ikke er skadet, men i denne sæson har Jannik Vestergaard været blandt de bedste centrale forsvarsspillere i Premier League.

Nok er der nogen niveauforskel mellem danskeren og hollænderen, men Arsenal-ikonet og kommentatoren Martin Keown kan alligevel pege på et punkt, hvor Vestergaard minder om sin forgænger i Southamptons defensiv.

– Det er hans pasningsevner, der får mig til at se ligheder. De minder mig om Van Dijks. Jeg kalder det en stationær platform. Når man ikke løber med bolden, stopper man, og kigger man på de to og deres måde at lave lange afleveringer og evnen til at finde den rigtige aflevering til midtbanen. Deres måde at tackle på er også ret identisk, og så er Vestergaard også en stor kleppert, siger Keown til talkSPORT.

– Jeg kigger på hans kontraktsituation, og jeg vil ikke skabe nogen problemer for Southampton, og jeg tænker, at han ville måske være en spiller, som Jürgen Klopp skulle gå efter, slutter Keown.

Ifølge Transfermarkt har den danske midtstopper kontraktudløb i 2022.

Annonce