Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kommentator: Arsenal skal være glade for en top 10-placering

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
22.02.2021 Kl. 09:11
Darren Ambrose fra Talksport mener ikke, Arsenal-tilhængere bør have særligt høje forventninger til deres klub.

Darren Ambose ser ikke Arsenal vinde nogle trofæer i denne sæson, og han føler, de skal være "heldige," hvis de overhovedet skal slutte i top 10.

Efter søndagens nederlag til Manchester City befinder The Gunners sig netop på 10.pladsen, men Talksport-kommentatoren har svært ved at se dem klatre meget højere op i tabellen.

– Jeg tror ikke, Arsenal vinder noget i denne sæson, og de skal potentielt være heldige med at slutte i top 10. Spurs har en bedre chance for at vinde Europa League end dem, for når det handler om at vinde trofæer, så er José Mourinho manden, fortæller Ambrose til Talksport.

Arsenal er ude af FA Cuppen og Carabao Cuppen, mens chancen for at vinde Premier League-titlen i denne sæson må være næsten matematisk umuligt. Mikel Arteta og mandskab har dog stadig Europa League-trofæet at spille for, men Ambrose har ikke stor tiltro til dem.

– Arsenal har hidtil mødt dårlige modstandere og gjort deres arbejde, men jeg tror ikke, at en uafgjort mod Benfica er et resultat, der sender Arsenal videre. De skulle have vundet første kamp for at sikre sig, siger Ambrose.

 

Annonce