Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kometkarriere: City har udset sig kommende midtbane-stjerne

Af Christian Frese
07.06.2024 Kl. 10:23

Bare 20-årige Adam Wharton har i år fået lidt af et gennembrud efter skiftet fra Blackburn til Crystal Palace.

Senest imponerede stortalentet med en pasningsmæssigt fejlfri landsholdsdebut mod Bosnien, og nu rygtes det, at Manchester City har et godt øje til den unge englænder.

Ifølge The Evening Standard ser de engelske mestre Wharton som et fremtidigt transfermål. Det forventes dog ikke, at City vil gå efter den engelske landsholdsspiller allerede denne sommer, og Wharton selv har da også udtrykt et ønske om at blive hos Palace, hvor hans kontrakt løber helt til 2029.

Citys interesse i Wharton giver ganske god mening i betragtning af holdets status på midtbanen.

Kalvin Phillips og Matheus Nunes har ikke kunnet lukke hullet efter Fernandinho og Ilkay Gundogan, hvorfor Mateo Kovacic, sammen med den omskolede stopper John Stones, har været eneste alternativ til Rodri. Derudover har snart 33-årige Kevin De Bryune kun ét år tilbage på sin kontrakt.

Wharton er blot én af flere eftertragtede Palace-spillere.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce