AFC BournemouthArsenal FCBrighton & Hove AlbionBurnleyCardiff City FCChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCHuddersfield TownLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
14:09:2018 11:09
KOMBINERET XI: Spurs versus Liverpool

Hvilket storhold får flest spillere med på PLBOLD.DK's kombinerede XI?


Målmand: Hugo Lloris - Tottenham

Beslutningen kunne sagtens se anderledes ud, hvis vi spolede tiden en halv eller hel sæson frem, men på nuværende tidspunkt bliver franskmanden valgt frem for brasilianeren, da Alisson først for alvor er ved at få gang i karrieren.

Lloris har bevist sit værd på højeste niveau i mange år efterhånden, og vi ved, hvad man kan forvente fra ham. Alisson har set lovende ud, ser man bort fra den plet mod Leicester, som Liverpool-fans næppe ser gentaget.

Højreback: Kieran Trippier - Tottenham

Trent Alexander-Arnold er stadig ung og kan vælte Tripper af pinden i fremtiden, men Tottenham-backen blev trods alt også valgt som starter før Liverpool-spilleren af Gareth Southgate under VM-slutrunden.

Begge spillere er fremragende offensivt. Alexander-Arnold har også fået benene skruet godt på, men Trippiers højreben, der kan levere indlæg, assists og fremragende dødbolde trumfer ynglingen. 

Midterforsvarer: Virgil Van Dijk - Liverpool

Virgil Van Dijk har været et bæst siden sin ankomst til Liverpool og fortjener fuld kredit for at have lappet en hullet defensiv. Konkurrencen i den kombinerede bagkæde er stor med spillere som Davinson Sanches og Toby Alderweireld, men selv ikke sidstnævnte belgier spiller ligeså stor en rolle som Liverpools hollandske kæmpe.

Midterforsvarer: Jan Vertonghen - Tottenham

Super-Jan har været blandt Premier Leagues bedste forsvarere i mange år nu og er evigt pålidelig for Spurs, hvor han altid leverer et stabilt niveau.

Samme kan generelt ikke siges om konkurrenterne til positionen fra Liverpool - ser man bort fra Van Dijk - selvom Joe Gomez har startet denne sæson med en række lovende præstationer.

Venstreback: Andrew Robertson

Robertson har gjort lynkarriere i Liverpool, men det er svært at argumentere for, at man skulle vælge enten Danny Rose eller Ben Davies i stedet skotten.

I år har han allerede leveret to assists og er dermed allerede godt på vej til at tangere eller slå totalen fra sidste år på fem assists på 22 Premier League-kampe.  

Central midtbanespiller: Jordan Henderson - Liverpool

Liverpool-spilleren bliver tildelt rollen på dette mandskab som det defensive anker, der står for at bygge spillet op bagfra. Eric Dier er pendanten fra Spurs, men i den interne kamp mellem de to englændere trækker Liverpool-kaptajnen det længste strå, hvilket han generelt også gjorde for Three Lions under slutrunden.

Central midtbanespiller: Naby Keita - Liverpool

Du kan igen argumentere for, at Mousa Dembele kan vist sin klasse over flere sæsoner, og få andre spillere kan matche hans evne til at holde på og føre bolden frem. Det skulle da lige være Naby Keita, som modsat belgieren bidrager med lidt mere slutprodukt.

Sidste sæson hverken scorede eller assisterede Dembele i Premier League, mens Naby Keita fandt netmaskerne seks gange og havde næstsidste fod på yderligere fem for RB Leipzig. Til rollen som box to box-midtbanespiller tipper vægten derfor i Liverpool-spillerens favør.

Offensiv midtbanespiller: Christian Eriksen - Tottenham

Med eller uden de rød-hvide briller fortjener Eriksen en plads på dette kombinerede mandskab. Han bomber for det danske landshold, og selvom han ikke har fået den mest imponerende start for sit klubhold denne sæson, er han en nøglespiller for Spurs.

10 mål og 10 assists stod danskeren noteret for sidste sæson, hvorfor danskeren også endte på PFA Team of the Year. 

Højre Wing: Mohamed Salah - Liverpool

Han scorede flere mål end selveste Harry Kane sidste sæson, så det kan ikke komme som en overraskelse for nogen, at Liverpools Egyptian King får en plads på holdet.

To mål er det blevet til denne sæson, og selvom Salah ikke har skinnet ligeså klart som sidste sæson endnu, varer det næppe længe, inden han igen begynder at levere mål på samlebånd.

Venstre Wing: Sadio Mané - Liverpool

Dele Alli og Son Heung-Min er begge klassespillere, men det er Liverpools senegalesiske stjerne også. I øjeblikket deler han topscorerværdigheden med Aleksandar Mitrovic, for Mané har startet denne sæson som lyn og torden og taget målscoringen på sin kappe, når Salah og Firmino ikke har ramt vanligt niveau.

Angriber: Harry Kane - Tottenham

Roberto Firmino slider og slæber på en fodboldbane, hvilket er beundringsværdigt og bidrager stort til Liverpools spillestil, men en angribers vigtigste rolle er og bliver at score mål, og her kan brasilianeren ganske enkelt ikke matche Harry Kane.

For fire sæsoner siden, da han for alvor brød frem på den engelske fodboldscene, scorede han 21 mål i Premier League. Året efter scorede han 25 mål, så 29 og sidste sæson nåede han et nyt højdepunkt, da han ramte den magiske 30-måls barriere. Til sammenligning er Firminos bedste måltotal i Premier League hidtil 15 mål. 

 

 

 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED