AFC BournemouthArsenal FCBrighton & Hove AlbionBurnleyCardiff City FCChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCHuddersfield TownLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
12:02:2019 12:27
KOMBINERET XI: Det ultimative Manchester United- og PSG-hold

Vi kommer her med vores bud på den bedste startellever, der kan sættes fra de to stjernespækkede mandskaber.


*Vi har valgt ikke at inkludere skadede spillere, men kun stjernerne som står til rådighed til aftenens kamp. Det betyder, at Neymar, Cavani og Meunier ikke er en mulighed*

Formation: 4-3-3

Målmand: David de Gea - Manchester United

Buffon har toppet, mens David de Gea gennem flere sæsoner har været blandt verdens bedste målmænd. 

Tidligere på sæsonen så han pludselig menneskelig ud, men den spanske keeper har også genfundet sig selv under Ole Gunnar Solskjær.

Højreback: Dani Alves - Paris Saint-Germain

Der er gode chancer for, at vi får Dani Alves at se på midtbanen eller kanteni aftenens kamp, men han er en specialist på højrebacken, som Ashley Young, Antonio Valencia, Diogo Dalot og Darmian ikke kan matche - ikke førhen, og heller ikke nu.

Midterforsvarer: Thiago Silva - Paris Saint-Germain

Thiago Silva har været verdensklasse ligeså længe, vi kan huske, og den aldrende forsvarsgeneral holder stadig et højt niveau, som hverken Smalling, Bailly, Jones eller Rojo er i stand til at matche. 

PSG-kaptajnen får formentlig sit at se til på Old Trafford, men skal nogle forplumre en Manchester United-målfest, er det ham.

Midterforsvarer: Victor Lindelöf - Manchester United 

Det er måske lidt et hipster-valg, men Victor Lindelöf har virkeligt lagt sig i selerne denne sæson, og det fremstår pludseligt meget klarere, hvorfor The Red Devils valgte at spendere stort på svenskeren.

Iceman, The Viking, kald ham, hvad du vil. Han har været Manchester Uniteds suverænt bedste midterforsvarer denne sæson, og så er han endda begyndt at indikere, at der muligvis gemmer sig en lille leder i maven på ham.

Venstreback: Juan Bernat - Paris Saint-Germain

Han var åbenbart for dårlig til Bayern München, men Bernat har spillet en flot sæson for det franske storhold og trumfer lige akkurat Luke Shaw, som ellers også har gjort sig positivt bemærket denne sæson.

Defensiv midtbanespiller: Marquinhos - Paris Saint-Germain

Han har været i gamet i adskillige år allerede, så det er nemt at glemme, at brasilianeren stadig kun er 24 år.  Han har altså potentialet til at bygge videre på et allerede højt niveau, og denne sæson er Marquinhos flere gange blevet brugt på den defensive midtbane med succes.

Han er mere mobil end Nemanja Matic, og det ses også på hans defensive statistik for denne sæson.

Central midtbanespiller: Marco Verratti - Paris Saint-Germain

Den lille italienske midtbanehund når akkurat at gøre comeback til Manchester United-kampen, og playmakeren har en afleveringsevne i sit arsenal, som ingen Manchester United-spillere - bortset fra Pogba - kan matche.

Central midtbanespiller: Paul Pogba - Manchester United

Franskmanden har været flyvende siden Ole Gunnar Solskjærs ankomst, og det ville være kriminelt ikke at inkludere ham.  Han laver mål og assists på samlebånd i øjeblikket, og hvis Paris Saint-Germain havde muligheden, ville de ikke tøve et sekund med at hente Pogba i et snuptag.

Højre forward: Kylian Mbappé - Paris Saint-Germain

Manchester United mangler en egentlig højre angriber eller højre winger, mens Paris Saint-Germain har verdens måske bedste spiller til positionen. 

Uden Neymar og Cavani på banen hviler der et stort pres på franskmanden, men han har trods sine kun 20 år allerede bevist, at han kan levere magien på de allerstørste fodboldscener.

Venstre forward: Anthony Martial - Manchester United

Neymar havde fået valget, hvis Neymar havde været kampklar, men han havde fået kamp til stregen af en formstærk Anthony Martial, der atter har fået chancen for at vise sin målfarlighed under Ole Gunnar Solskjær.

Uden Neymar er Angel di Maria den største konkurrent til positionen, men hvor argentineren er bedre i kreatørens rolle, vinder Martial på sin målfarlighed. 

Angriber: Marcus Rashford - Manchester United

Den havde været sværere, hvis Edinson Cavani havde været sin skade kvit, men Rashford har virkelig fået vinger siden midten af december og vist, at hans bedste position på banen er som frontangriber.

PSG har få alternativer til Cavani, og hvis valget skal stå mellem Rashford og Eric Choupo-Moting eller en falsk 9'er, så falder valget i englænderens favør.   


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED