Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kolasinac afviser exit-rygter

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
15.04.2019 Kl. 08:59
Venstrebacken lader sig ikke påvirke af rygterne om, at Arsenal er på markedet efter en ny venstreback.

Sead Kolasinac tager let på rygterne om, at The Gunners kigger vidt og bredt efter en ny venstreback, som potentielt kan skubbe den tidligere Schalke 04-spiller ud i kulden.

Adskillige medier har berettet, at en ny venstreback skulle være en prioritet for Unai Emery denne sommer, og klubben er allerede blevet sat i forbindelse med blandt andre Kieran Tierney fra Celtic og Nicolas Tagliafico fra Ajax.

Sidstnævntes agent har pustet yderligere til rygterne med kommentarer om, at han sagtens kunne se sig selv spille i Premier League,  men selvom han kender til rygterne, lader Kolasinac sig ikke påvirke.

– Der vil altid være den slags spekulation, og det sker særligt, når man spiller i en klub som denne, fortællere Kolasinac til Goal.

– Jeg fokuserer bare på holdet og ønsker, at vi slutter så stærkt som muligt, hvilket jeg vil være en del af.

– Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske denne sommer, men jeg er utroligt glad i Arsenal, og jeg er meget tilfreds med at spille for en klub som denne.

Kolasinac fik grundet skader først sin Premier League-debut for denne sæson i november, men har sidenhen spillet 28 kampe i alle turneringer.

Fem assists har han bidraget med, og den 25-årige forsvarer føler, at han har ramt sit topniveau.

– I starten af sæsonen var jeg skadet, og det var svært at gøre comeback efter det. Men jeg er på mine 100 procent nu og er glad for at hjælpe holdet og stå noteret for et par assists også, fortæller Kolasinac.

Annonce