Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Knockaert glæder sig over pokal-avancement

Af Søren Nørgaard
16.02.2019 Kl. 18:01
Målscorer Anthony Knockaert glæder sig over, at Brighton er klar til kvartfinalerne i FA Cuppen.

Premier League-klubben Brighton Hove Albion spillede sig lørdag videre til kvartfinalerne i FA Cuppen, da de på hjemmebane slog Championship-klubben Derby med 2-1. Anthony Knockaert åbnede målscoringen og efter kampen var han glad for det videre avancement.

– Det er en god dag for holdet, men også for mig personligt, sagde han efter kampen.

Anthony Knockaert har haft stor succes i de engelske pokalturneringer i denne sæson, mens han fortsat kæmper for at bryde igennem til startopstillingen i Premier League.

– Det er altid frustrerende, når du ikke spiller. Jeg vil gerne ind og hjælpe holdet, men jeg er nødt til at fortsætte mit hårde arbejde på træningsbanen. Og så skal jeg vise mit værd, når jeg får chancen. Derfor var det også dejligt at score i dag, sluttede Anthony Knockaert.

Annonce