Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klubpræsident: United-profil ville være vores drømmesigning

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
15.10.2020 Kl. 09:10
Racing Club-præsident Victor Blanco mener, at Sergio Romero ville være den argentinske klubs drømmesigning.

Sergio Romero er på vej væk fra Old Trafford efter at være blevet degraderet til fjerdemålmand, men selvom den 33-årige argentiner ikke længere er ønsket i Ole Gunnar Solskjærs førsteholdstrup, er det ikke ensbetydende med, at han er uønsket hos andre klubber.

Tværtimod skulle den argentinske klub Racing Club anse Manchester United-keeperen som sin drømmesigning. Det fortæller klubbens præsident Victor Blanco.

– Jeg drømmer om at hente ham til klubben, men han bliver nødt til selv at ønske det, for han ved, at han ikke kommer til at tjene de samme penge, som han tjener i europæisk fodbold, fortæller Blanco til Radio Colonia.

– Men dørene hos Racing er åbne for alle, der ønsker at vende tilbage. Det er klart, at vi ønsker, han skal komme, men det er hans beslutning.

Det er ikke kun Romeros beslutning. Manchester United har også noget at skulle have sagt, og klubben ønskede ikke at udleje Romero til Everton, selvom The Toffees kom med et udmærket tilbud. The Red Devils skulle ønske et permanent salg, men om Racing Club er i stand til at byde på den argentinske keeper, fortæller Blanco intet om.

 

Annonce