Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klubbens mand: Agger laver samarbejde med dansk fanklub

Af Redaktionen
12.09.2018 Kl. 21:09
Daniel Agger har indgået en officiel aftale med den danske Liverpool fanklub, LFC Family Denmark.

Den tidligere Liverpool-stjerne Daniel Agger engagerer sig nu – via sin fond – i den danske Liverpool-fanklub LFC Family DK. Dette sker igennem et indgående samarbejde. Det skriver LFC Family DK onsdag på deres hjemmeside.

Aftalen indebærer, at den danske fanklub donerer 10 procent af alle indtægter fra medlemskaber til Daniel Aggers fond, The Agger Foundation, fra dags dato.

Derudover bekræfter LFC Family DK, at fanklubben vil stå til rådighed i forbindelse med The Agger Foundations arrangementer samt generelt oplysningsarbejde om fondens projekter.  

Formålet med The Agger Foundation er specielt at hjælpe børn med svære vilkår. Det kan være på grund af sygdom eller en svær opvæksten på økonomi og humanitære forhold.

Fondens seneste projekt hedder "Plads til Alle" og er lavet i samarbejde med velgørenhedsorganisationen, Red Barnet.  

Daniel Agger nåede 175 kampe i Premier League for Liverpool F.C., hvor danskeren spillede fra 2006 til 2014.

Annonce