Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp vil have en snak med Nuñez efter dumhed

Af Redaktionen
16.08.2022 Kl. 09:04
Jürgen Klopp vil have en samtale med Darwin Nuñez efter angriberens røde kort mod Crystal Palace.

Darwin Nuñez lod sig provokere af Joachim Andersen og endte med at nikke den danske landsholdsspiller en skalle, hvilket kostede Liverpool-angriberen et rødt kort.

Det var et fortjent rødt kort, mente Jürgen Klopp efter kampen, og Liverpool-manageren vil nu have en samtale med sin nye angriber.

– Jeg vil selvfølgelig snakke med ham. Jeg ville se situationen først. Jeg vidste ikke, hvad der skete. Jeg så Andersen på jorden og Darwin, der gik væk. Sådan så jeg det, så jeg spurgte vores folk. Jeg så det, og ja, det var et rødt kort ovenpå en forkert reaktion.

– Andersen ønskede det, og han fik det, men Darwin lavede en fejl, lød det fra Klopp efter kampen.

Der venter formentlig nu tre kampe i skammekrogen for Darwin Nuñez.

– Han vil lære af det. Desværre får han nogle kampe til det, hvilket ikke er fedt for os. Særligt ikke med den situation, som vi er i nu, men sådan er det.

Darwin Nuñez scorede i første runde mod Fulham, mens han ramte stolpen mod Crystal Palace, der fik 1-1 med fra Anfield mandag aften.

Annonce