Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp tildeles bøde for dommer-kommentar

Af Kalle Thue Gregersen
21.02.2019 Kl. 16:25
Jürgen Klopp har indvilliget i at betale en bøde, efter han kommenterede på Kevin Friends dommerpræstation i kampen mod West Ham.

Jürgen Klopp var ikke tilfreds med dommerarbejdet i udekampen mod West Ham for et par uger siden. Liverpool scorede på et offsidemål, og det påvirkede dommerne i anden halvleg, da de indså, at de havde begået en fejl, mente tyskeren. 

FA valgte efterfølgende at sigte Liverpool-manageren, som nu har fået sin straf. Det skriver The Telegraph

Den 51-årige manager har fået en bøde på £45.000, som han har accepteret at betale. 

Det er anden gang i denne sæson, at Klopp får en bøde. Efter han løb ind på banen i kampen mod Everton, fik tyskeren en bøde på £8000. 

Annonce