Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp svarer igen på Mourinho-kommentar

Af Nikolaj Babis
15.12.2018 Kl. 07:47
Jürgen Klopp mener ikke, hans tid i Liverpool skal dømmes på antal af trofæer.

Forud for Manchester Uniteds tur til Liverpool i morgen kunne Mourinho ikke dy sig. Ifølge portugiseren betyder trofæer nemlig noget, og dem har Klopp endnu ikke leveret til Liverpool, siden han tog over i 2015.

Men tyskeren, som har tabt tre finaler i sin tid i Liverpool, siger, at der er mere at have in mente end bare trofæer:

– Behøver jeg? Behøver jeg vinde trofæer? Det er måske, det folk husker, men det jeg skal gøre er, at få det bedste ud af det, klubben tilbyder mig, det tror jeg på, siger Klopp og fortsætter:

– Hvis folk siger, at sidste Champions League-sæson ikke var en succes, fordi vi ikke vandt, så kan jeg ikke ændre på det. Var det den mest succesfulde sæson? Nej, men turen dertil var fantastisk. Jeg nød den. At komme i finalen var fantastisk, men i livet, og alle aspekter af livet, inklusiv dit job, hvis kun det bedste tæller og indsatsen ikke gør, så er livet noget lort.

 

Annonce