Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp på årsdagen for triumf: Vi går efter at vinde Champions League igen

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
01.06.2020 Kl. 08:56
Jürgen Klopp har ambitioner om at tilføje en syvende European Cup til Liverpools trofækabinet.

Liverpool vinder ikke Champions League for andet år i træk denne sæson, men Jürgen Klopp sigter efter at gentage successen, som The Reds denne mandag opnåede for præcist et år siden.

– Vi arbejder alle på at kunne levere samme bedrift igen i fremtiden. Vi arbejder på det, for det er så stort, så massivt, siger Klopp til Liverpools hjemmeside i anlednings af etårsdagen siden finalesejren over Tottenham.

Før triumfen sidste juni var et stort kritikpunkt af Jürgen Klopp, at han aldrig for alvor havde vundet en stor finale. Kritikerne fik han manet til stilhed, og nu har den tyske manager fået smag for sølvtøj.

– Jeg kan stadig mærke, hvort stort det var. Det er helt vildt stort, og forhåbentligt kan vi gøre det igen, siger tyskeren.

 

Annonce