Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp om signings: Håber ikke på at bruge mange penge fremover

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
11.02.2019 Kl. 08:37
Jürgen Klopp lægger op til, at Liverpool skal spendere mindre på nye signings i de kommende transfervinduer.

Det har betalt sig for Liverpool at investere stort i spillere sidste sommer, for The Reds er med helt fremme i titelræset. Derudover kunne klubben også præsentere et historisk godt regnskab sidste uge, men selvom det kører både spillemæssigt og finansielt for klubben, håber Klopp ikke på, at han igen bliver nødsaget til at investere stort i spillerkøb.

– Vi har ikke kun tjent en masse penge, vi har også brugt mange. Det stod altid klart, at vi måtte ændre ting til det bedre, og det har vi gjort, sagde Klopp fredag til pressemødet forud for Bournemouth-kampen.

– Vi har nu bygget en virkelig stærk trup for fremtiden, selvom de dog ikke alle står til rådighed lige nu.  Det er en trup med potentiale for fremtiden og ikke kun for denne sæson.

Og med en trup, der er godt dækket ind til de kommende sæsoner,  satser Klopp nu på at spendere færre midler på transfers i de kommende år.

– Jeg håber ikke, at vi får brug for mange penge til at hente nye signings i de næste par år. Hvis du har de rette spillere, arbejder du med dem og får det bedste ud af dem, fortalte Klopp. 

Annonce