Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp om Pulisic: Han er en fantastisk spiller

Af Gustav Tornby
22.07.2018 Kl. 10:43
Jürgen Klopp indrømmer, at han er fan af Christian Pulisic, men må også understrege, at et køb af Dortmund-spilleren er usandsynligt i dette vindue.

Borussia Dortmund skulle efter sigende have afvist et bud på spilleren Christian Pulisic fra Liverpool tilbage i 2016. 

Jürgen Klopp, der kender Pulisic fra sin tid som manager i den tyske storklub, mener, at amerikaneren er i den rette klub for at udvikle sig yderligere. 

Klopp vil dog ikke afvise, at han gerne vil arbejde sammen med ham i fremtiden. 

Da han blev spurgt ind til muligheden for, at Liverpool vil forsøge at hente Pulisic, svarede Klopp: 

– Han er på kontrakt i Dortmund, ikke? Det er det første problem, lød svaret ifølge Sky Sports. 

– Jeg kan godt lide Christian. Jeg har kendt ham siden han var en dreng. Han er stadig ikke gammel, er en fantastisk spiller og det er fortjent, at folk er store fans af ham i USA. 

– Hvorvidt han på et tidspunkt skifter til os, ved jeg ikke, slutter han.

Annonce