Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp om pokalexit: Det er ikke nogen fordel

Af Morten Bruun Jørgensen
11.01.2019 Kl. 20:57
Jürgen Klopp er ikke af den overbevisning, at Liverpool kan drage fordel af at være ude af begge pokalturneringer.

Det er aldrig sjovt at tabe en kamp, men nogle Liverpool-fans var aldrig fint tilfredse med, at det mandag aften blev til et nederlag i FA Cup-kampen mod Wolves. De var af den overbevisning, at det ville give mere luft til at kunne koncentrere sig om Premier League og Champions League.

Jürgen Klopp lader dog ikke til at dele den holdning. Liverpool-manageren kan se både Tottenham og Manchester City spille flere pokalkampe den kommende tid, hvor the Reds i stedet kan bruge tid på at træne og restituere.

– Der er ingen fordel. Vi må se på det. Hvornår starter Champions League? I februar? Der er end ikke en måned til, og så snakker vi igen om noget helt andet. Det er bare situationen.

– Andre hold har spillet flere kampe, og de er stadig i turneringen, men de kan klare det, kan man se. Vi kunne også klare det med det rette antal spillere. Sådan er det. Der er ingen fordel – vi skal bruge tiden, fortæller Jürgen Klopp ifølge Sky Sports.

Liverpool kan nu komme ud for at holde helt fri i nogle weekender, mens de nærmeste titelkonkurrenter, Tottenham og Manchester City, skal bruge kræfter på at spille pokalkampe.

Annonce