Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp om PL-stjerne: "Det er en af mine største fejl ikke at hente ham"

Af Jeppe Augustsen
08.11.2022 Kl. 19:09
Jürgen Klopp erkender, at det har været en af karrierens største fejl ikke at hente Son Heung-min.

Liverpool fik i weekenden en tiltrængt sejr, da de vandt 2-1 ude over Tottenham.

Spurs var uden en af holdets helt store stjerner, nemlig Son Heung-min, som Jürgen Klopp flere gange har rost til skyerne.

Jürgen Klopp og Son Heung-min skulle have et godt forhold til hinanden, og Liverpool-manageren fortæller også, at han er træt af, at han har sydkoreaneren i sin trup.

– En af mine største fejl er ikke at hente Son Heung-min. Helt utroligt. Verdensklasse. Han er en af de bedste angribere i verden, siger Jürgen Klopp til KBS News.

– Jeg har hørt, at han nok skal klare sig til VM. Måske skal han bære en maske, men selv med en maske, så skal han nok klare sig, lyder det fra Liverpool-manageren.

30-årige Son Heung-min skiftede fra Leverkusen til Tottenham i sommeren 2015, og få måneder senere blev Jürgen Klopp præsenteret som Liverpool-manager.

Annonce